Dagbog 2019

23. januar 2019

Om jordbehandlingen af forsøgsstykket

Det samlede stykke, som er dækket af græs (et lille styk af landsbyens fodboldbane de sidste 25 år), hakkes i 4 cm dybde og dækkes med visne blade.
Ideen er at det hakkede græs, samt rødderne langsomt omsættes efterhånden som temp. i jorden stiger. Kartoflerne lægges i, så sent som muligt og jeg regner med at en evt. kvælstof-sult af betydning vil undgås.

Lidt om opstillingen

En »rigtig« forsøgsopstilling skal forholde sig til forskellige kriterier:
Formålet: Det bestemmer hvor mange faktorer der arbejdes med. I det her tilfælde er der kun en faktor: tilførslen af fermenterede planteekstrakter.
Gentagelser: Der skal være mellem 3 og 6 gentagelser. Her er det 4.
Tilfældigheder: Parcellerne skal fordeles tilfældigt i forhold til hinanden
Afgrøden: Den bestemmer parcellens bredde og længde.
Høsten:Til forsøget registreres der kun høsten af de 2 midterste meter af den midterste række i hver parcelle. Der tælles og vejes kun de afgrødes som egner sig til salg (det er der faste angivelser for).
Konklusion: Forsøget består af 8 parceller af 1,5 × 4 m, adskilt med gange af 0,5m.

forsøg 8 bede 2x4

30 januar 2019

Resultatet af den 1. jordprøve foretaget af AgroLab i Tyskland er kommet.
Det udvalgte stykke jord ser ud til at være OK, ingen afvigelser at bekymre sig over, så vidt jeg kan vurdere.
Tallene kan du læse her.
https://www.havelab.dk/jordproever/
Jordtypen er af type JB-4, der kan læses om de forskellige jordtyper her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordtype
En vejledning om aflæsning af prøver kan læses her:
https://www.havelab.dk/wp-content/uploads/2019/01/jordbundsanalyser-hvad-gemmer-sig-bag-tallene_pl_14_1955.pdf.

27. februar 2019

Jeg ville gerne have jorden løsnet i 15–20 cm dybde, for at gøre omsætningen af de hakkede græsrødder mere effektivt (ilt til mikroorganismerne). Til dette formål har jeg benyttet jeg mig af en hjemmelavet fransk haveredskab: »Grelinette« (se meget kort video her: https://www.youtube.com/watch?v=vg2p5ozjm38

grelinette

4. Marts

Tilført kalk (Dolomitkalk, indeholder 10,5% magnesium) svarende til 250 kg/ha, 25g/m2.
Enkelte overvejelser om tilførsel af kalk: Analysens reaktionstallet er på 5,8. Jeg forestiller mig at Dolomitkalkens indhold af magnesium, vil spænde godt med at de 8 bede snart får tilført et afkog af padderok (silicium). Kalcium, magnesium, silicium er gode »samarbejdspartner«.

13. marts

De 8 bede dækkes med ålegræs.
Tanken er at få så meget af græsset og af græsrødderne omsat som muligt inden kartoflerne lægges i, så sent som muligt 🙂
Kartoflerne er sat til spiring lyst og køligt. Sorten er Ditta.