Dagbog 2019

30.maj
Naboens høns roder i halmen.
Jeg bygger en ramme om forsøget og dækker hele stykket med halm. Flere kartofler titter frem.

29. maj
De første kartofler er nået igennem halmen. Hurra!

Kartoflerne bryder igennem de 20 -25 cm halm

28. maj
2. gang med FPE Luzerne, kulsukker, honning

21 – 22 maj
Vi får 20 mm regn

20. maj
De 4 A-bede sprøjtes med fermenterede planteekstrakter FPE (1dl Luzerne, 1dl kulsukker, 1/2 tsk honning / 1 liter regnvand).
Denne opskrift er for “trætte jorde” og tilføres 4 gange med en uges mellemrum.

5. maj
De 8 bede fordeles vilkårligt i A og B: A1, A2, A3, A4 og B1, B2, B3,B4
De 4 A-bede får den 1. gang fermenteret ekstrakt: brændenælde, 0,5 dl fortyndet 1/20.

De 8 bede får et nummer

De 8 bede dækkes nu med et ca. 20 cm tyk lag øko-halm.

Tykt lag økologisk halm, ca. 20 cm

Enkelte overvejelser:
Da jeg fjernede de visne blade og ålegræsset inden jeg lagde kartoflerne, var der ganske lidt grønt. Jorden var stadig fugtig (inden skybruddet), og stadig meget tung pga. de endnu ikke omsatte græsrødder. Derfor besluttede jeg at lægge kartoflerne på jorden med de tilhørende mere arbejde og udgift 🙂 200 kg halm. For at forhindre halmen til at flyve væk, har jeg brugt nethegn (1m bred).

27. april
Hele stykket sprøjtes med et afkog af padderok (0,5 dl fortyndet 1/20)
Jordtemperaturen måles til 12,5 grader

26. april
Skybrud: 23 mm regn. Dejligt, vandet er velkommen.

24 – 25. april
Kartoflerne lægges PÅ jorden, oven på et tyndt lag nyslået græs for at sikre en god kontakt. Bedene dækkes på ny af de visne blade og ålegræsset.
Jordtemperaturen er over 9 grader.

Kartoflerne lægges på et tyndt lag græs.

13. marts
De 8 bede dækkes med ålegræs.
Tanken er at få så meget af græsset og af græsrødderne omsat som muligt inden kartoflerne lægges i, så sent som muligt 🙂
Kartoflerne er sat til spiring lyst og køligt. Sorten er Ditta.

forsøg 8 bede 2x4
De 8 bede dækkes med ålegræs

4. marts
Tilført kalk (Dolomitkalk, indeholder 10,5% magnesium) svarende til 250 kg/ha, 25g/m2.
Enkelte overvejelser om tilførsel af kalk: Analysens reaktionstallet er på 5,8. Jeg forestiller mig at Dolomitkalkens indhold af magnesium, vil spænde godt med at de 8 bede snart får tilført et afkog af padderok (silicium). Kalcium, magnesium, silicium er gode »samarbejdspartner«.

27. februar
Jeg ville gerne have jorden løsnet i 15–20 cm dybde, for at gøre omsætningen af de hakkede græsrødder mere effektivt (ilt til mikroorganismerne). Til dette formål har jeg benyttet jeg mig af en hjemmelavet fransk haveredskab: »Grelinette« (se meget kort video her: https://www.youtube.com/watch?v=vg2p5ozjm38

grelinette
Hjemmebygget Grelinette, et godt redskab til at løsne jorden uden at vende den.

30. januar
Resultatet af den 1. jordprøve foretaget af AgroLab i Tyskland er kommet.
Det udvalgte stykke jord ser ud til at være OK, ingen afvigelser at bekymre sig over, så vidt jeg kan vurdere.
Tallene kan du læse her.
https://www.havelab.dk/jordproever/
Jordtypen er af type JB-4, der kan læses om de forskellige jordtyper her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordtype
En vejledning om aflæsning af prøver kan læses her:
https://www.havelab.dk/wp-content/uploads/2019/01/jordbundsanalyser-hvad-gemmer-sig-bag-tallene_pl_14_1955.pdf.

23 januar 2019
Om jordbehandlingen af forsøgsstykket.
Det samlede stykke, som er dækket af græs (et lille styk af landsbyens fodboldbane de sidste 25 år), hakkes i 4 cm dybde og dækkes med visne blade.
Ideen er at det hakkede græs, samt rødderne langsomt omsættes efterhånden som temp. i jorden stiger. Kartoflerne lægges i, så sent som muligt og jeg regner med at en evt. kvælstof-sult af betydning vil undgås.

Udgangspunktet: et styk jord af den lokale legeplads.

Lidt om opstillingen
En »rigtig« forsøgsopstilling skal forholde sig til forskellige kriterier:
Formålet: Det bestemmer hvor mange faktorer der arbejdes med. I det her tilfælde er der kun en faktor: tilførslen af fermenterede planteekstrakter.
Gentagelser: Der skal være mellem 3 og 6 gentagelser. Her er det 4.
Tilfældigheder: Parcellerne skal fordeles tilfældigt i forhold til hinanden
Afgrøden: Den bestemmer parcellens bredde og længde.
Høsten:Til forsøget registreres der kun høsten af de 2 midterste meter af den midterste række i hver parcelle. Der tælles og vejes kun de afgrødes som egner sig til salg (det er der faste angivelser for).
Konklusion: Forsøget består af 8 parceller af 1,5 × 4 m, adskilt med gange af 0,5m.