Brændenælder – den plante, din have ikke kan undvære.

Brændenælder

De sidste år har jeg brugt fint snittede, friske brændenælder og kulsukkerblade som næringstilskud til mine tomatplanter. Det fik de 3 gange i løbet af vækstsæsonen og dette med glimrende resultater. Denne anvisning havde jeg fundet på en fransk hjemmeside som jeg desværre ikke kan finde tilbage til. Men det gjorde mig endnu mere nysgerrig på brændenælder.

Indhold af mineraler :

Denne nysgerrighed førte mig flere spændende steder på nettet : frem til en fransk PHD afhandling om brændenælder, frem til Eric Petiot og hans 30 års lang arbejde med planteekstrakter og frem til en spændende artikel forfattet af Rolf Peterson Väkstfysiologisk Institut, Lunds universitet, i tidsskriften nr. 6 Årg. 1985 af Praktisk Økologi (artiklen kan skaffes via bibliotek) som omhandler et forskningsprojekt om nældevand. En artikel som stærkt kan anbefales. Artiklens overskrift er : “Nældevand virker !”

Alle 3 er enige i at brændenælder har en stor potentiel i haven, både som næringsgivende, bio-stimulerende og som helbredende plante.

I sidst nævnte artikel fandt jeg disse tabeller :

Brændenælder facts
Brændenælder en plante rig på mineraler

 

Brændenælder mineraler årstid
Indhold af mineraler på forskellige årstider

Det interessante ved den nederste tabel er forskellen i indhold af mineraler på de forskellige årstider.
Forskellen giver forskellige muligheder : kunne man forestille sig brug af brændenælder som brundække vinteren igennem og hermed tilføre kalcium til jorden ?

Tørre brændenælder :

I samme artikel, står der også at mineralindhold ændrer sig ikke betydeligt ved at tørre planterne. Det giver mulighed for at høste brændenælder til senere brug.

Brændenældevand :

I selve artiklen står der ikke så meget om selve (kontrolleret) fremstillingen af brændenældevandet. Det eneste vi ved er at den målte pH-værdi er på 5,5 (første tabel), et tegn på at fermenteringsprocessen blev stoppet inden forrådnelsesprocessen (målt pH-værdi over 8) gik i gang.
Til gengæld får vi noget at vide om lagring af brændenældevandet. Lagring skulle have en gunstig virkning på kvælstofindholdet.

Alt i alt, fortjener brændenælder en større opmærksomhed og måske også et højere status i haven.
Og måske foreholder det sig sådan at også andre af havens “ukrudt” fortjener et højere status ?

5 svar til “Brændenælder – den plante, din have ikke kan undvære.”

  1. Vil det så sige, at jeg har fermenteret mit nældevand uhensigtsmæssigt? Det er lavet af alm vandhanevand og med daglig omrøring. Det er meget mørkt (forrådnelsesbakterier?) Det gøder, men er det dårligt at bruge? Jeg er helt forvirret nu 🤔😬

    1. Hej Rebecca, tak for dit kommentar. Jeg kan se at jeg nok har et forklaringsproblem. Hensigten med det nældevand jeg beskriver, er at stimulere planterne ved at udnytte de mange gode mineraler som er i brændenælder sammen med de positive mikroorganismer såsom mælkesyrebakterier, som får lov, under disse forhold, at formere sig i hobetal.
      Derefter bliver ekstrakten sprøjtet på (dvs. i ganske små mængder) enten på bladene eller på jorden. Man kunne måske (det har jeg ikke nok forstand på) sammenligne det med en slags homøopatisk behandling.
      Det du gør (hvis jeg forstår dig ret) er at bruge nældevand primært som gødning. I denne sammenhæng tror jeg ikke det har den store betydning om du bruger regnvand eller vandhanevand. Den mørke farve skyldes at det iltes, det betyder heller ikke noget for gødningsværdien. Begynder det at stinke, er det tegn på at forrådnelsesprocessen er i gang. Er dine planter sunde, vil de sagtens overleve og nyde godt af gødningsværdien, er de stressede, vil de skulle bruge energi for at holde disse bakterier væk fra livet. Det er nu ærgerligt. Kan dette svar bruges ? Mvh. Hervé

  2. Det er min forståelse at princippet i fermenteringen er at den vil forløbe sålænge der er brændstof i form af kulhydrater/sukker som omdannes til mælkesyre frem for alkohol som ved gæring.
    Jeg vil også mene at fermenteringen ikke bør stoppes fordi man reelt ønsker en så lav ph som muligt som medvirker til at slå uønskede mikrober/bakterier ihjel.
    Mælkesyrebakterierne i sig selv producerer også kemiske stoffer der hjælper til med det. Så jo lavere ph man kan nå ned på jo bedre for holdbarheden. Jeg har haft en bryg stående i over 1 år i et almindeligt glas fyldt godt op men jeg husker ikke om jeg kogte glasset eller blot vaskede det i varmt vand.
    Kig evt på tyskernes produkt broottrunk og på deres hjemmeside. Her er der noget inspiration hvor de laver forskellige varianter til brug inden for akvakultur mv. I princippet er deres produkt fermenteret specialbrød som de selv fremstiller. Det er noget tid siden jeg researchede om det for jeg var på udkig efter en organisk gødning til akvariebrug. Desværre giver fermenteringen ikke kvælsof i form af nitrat men formentlig ammonium forbindelser som er giftige i akvariet. I hvertfald kunne jeg ikke måle nitrat i mine første forsøg. Så skal bryggen omkring nitrifikation først med de udfordringer det giver og tab af andre næringsstoffer til bakterierne der udfører processen. Nu har jeg lige lavet en tønde med brændenælder og den er fint gul ph er mindre end 6 men jeg kan ikke måle lavere i øjeblikket. Ledningsevne lige nu på 7430 uS/cm.
    Det kunne være interessant at vide hvor lav en ph man kan nå ned på ud fra mængden i nældernevalene og om det kunne en fordel at tilsætte lidt melasse eller lignende ekstra brændstof.
    Mvh. Frank , Rødding

    1. Hej Frank,tak for dit kommentar, spændende. Mit svar afspejler min viden, dvs. en begyndende forståelse af et yderst spændende men også kompleks univers.
      Ang. fermenteringer, har jeg selv prøvet diverse former, både til haven og til hjemmet (brændenælder, wrap, kål, saltagurker, m.fl.). I de fermenteringer hvor jeg tilførte melasse/salt (saltet træk sukkeret ud), var der ingen problem med at nå frem til en pH-værdi på under 4, som er det anbefalede hvis man vil være sikker på at slippe for patogene bakterier. Hvad angår brændenælde og andre planteekstrakter, tror jeg vi befinder os i en anden situation. De mange forskellige familier af mikroorganismer er ligestillede og det er de ydre forhold som afgør hvilke familier får lov til at udvikle sig først (ligesom i en varmkompost, hvor temp. afgør rækkefølgen af udviklingen), derfor bliver pH, ledningsevnen og ikke mindst redox (for at gøre det lidt mere kompliceret) de tal vi kan bruge for at vide hvor vi befinder os i processen (det hvide skum er en udmærket indikator), for på et tidspunkt, vil mælkesyrebakterierne miste overherredømme og blive langsomt erstattet af forrådnelses bakterier. Det er en levende plante ikke interesseret i, den vil have anti-oxidanter ligesom os.
      Umiddelbart er dine tal pH og Ledningsevne fine (ph mellem 4 og 6 og ledningsevne mellem 3 og 8000), hvordan er skummet ?
      Ang. opbevaringen, opbevar det i plastdunke du kan presse luften ud af (oxydering), i mørket og køligt.
      Ps. jeg regner med snart at skrive et nyt indlæg om det på hjemmesiden.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.