3-årige forsøg med planteekstrakter (dagbog)

18. november
Halmen løsnes for at støtte om den mindre aerobe aktivitet pga. de lave temperaturer.

14. oktober
Sidste gang i 2019, FPE. brændenælder/kulsukker/lucerne. Jordtemperatur 12,1 grader

5. oktober
FPE. brændenælder/kulsukker/lucerne

14. september
4. gang med FPE. brændenælder/kulsukker

27. august
Efter kartoffelhøsten, jævnes den resterende halm, des sås en efterafgrøde af sennep, olieræddike og honningurt. Halmen klappes sammen derefter med en lille tromle. Hensigten med at tromle er et lille håb om at de fleste frø vil få nok jordkontkt til de kan spire. (det viste sig senere at det ikke lykkedes og ikke mere end 5% af frøene kom til at spire).

kartofelhøsten

25. august
Kartoflerne høstes, 110 kg på de ca. 50 m2.
Læs om registreringsprocessen og om konklusionerne på den første høst her

28. juli
Jeg opdager de første tegn på kartoffelskimmel. Alle toppene fjernes.

21. juli
De første kartofler høstes. Fine kartofler uden jord lige til samle op.

kartofler under halm

17. juli
3. gang med FPE. brændenælder/kulsukker

27. juni
2. gang med FPE. brændenælder/kulsukker

kartoflerne er kommet op

Alle kartoflerne er kommet op

15. juni
1. gang med FPE. brændenælder/kulsukker

5. juni
3. gang med FPE. Luzerne, kulsukker, honning

30. maj
Naboens høns roder i halmen.
Jeg bygger en ramme om forsøget og dækker hele stykket med halm. Flere kartofler titter frem.
kartofler under halm

29. maj
De første kartofler er nået igennem halmen. Hurra!
de første kartofler

28. maj
2. gang med FPE Luzerne, kulsukker, honning

21 – 22 maj
Vi får 20 mm regn

20. maj
De 4 A-bede sprøjtes med fermenterede planteekstrakter FPE (1dl Luzerne, 1dl kulsukker, 1/2 tsk honning / 1 liter regnvand).
Denne opskrift er for “trætte jorde” og tilføres 4 gange med en uges mellemrum.

5. maj
De 8 bede fordeles vilkårligt i A og B: A1, A2, A3, A4 og B1, B2, B3,B4
De 4 A-bede får den 1. gang fermenteret ekstrakt: brændenælde, 0,5 dl fortyndet 1/20.
Markering af de forskellige bede

De 8 bede dækkes nu med et ca. 20 cm tyk lag øko-halm.
Forsøgsarealet: 8 bede

Enkelte overvejelser:
Da jeg fjernede de visne blade og ålegræsset inden jeg lagde kartoflerne, var der ganske lidt grønt. Jorden var stadig fugtig (inden skybruddet), og stadig meget tung pga. de endnu ikke omsatte græsrødder. Derfor besluttede jeg at lægge kartoflerne på jorden med de tilhørende mere arbejde og udgift 🙂 200 kg halm. For at forhindre halmen til at flyve væk, har jeg brugt nethegn (1m bred).

27. april
Hele stykket sprøjtes med et afkog af padderok (0,5 dl fortyndet 1/20)
Jordtemperaturen måles til 12,5 grader

26. april
Skybrud: 23 mm regn. Dejligt, vandet er velkommen.

24 – 25. april
Kartoflerne lægges PÅ jorden, oven på et tyndt lag nyslået græs for at sikre en god kontakt. Bedene dækkes på ny af de visne blade og ålegræsset.
Jordtemperaturen er over 9 grader.
kartoflerne lægges PÅ jorden

13. marts
De 8 bede dækkes med ålegræs.
Tanken er at få så meget af græsset og af græsrødderne omsat som muligt inden kartoflerne lægges i, så sent som muligt 🙂
Kartoflerne er sat til spiring lyst og køligt. Sorten er Ditta.
forsøgsarealet: 8 bede 1,5x4 meter

4. marts
Tilført kalk (Dolomitkalk, indeholder 10,5% magnesium) svarende til 250 kg/ha, 25g/m2.
Enkelte overvejelser om tilførsel af kalk: Analysens reaktionstallet er på 5,8. Jeg forestiller mig at Dolomitkalkens indhold af magnesium, vil spænde godt med at de 8 bede snart får tilført et afkog af padderok (silicium). Kalcium, magnesium, silicium er gode »samarbejdspartner«.

27. februar
Jeg ville gerne have jorden løsnet i 15–20 cm dybde, for at gøre omsætningen af de hakkede græsrødder mere effektivt (ilt til mikroorganismerne). Til dette formål har jeg benyttet jeg mig af en hjemmelavet fransk haveredskab: »Grelinette« (se meget kort video her: https://www.youtube.com/watch?v=vg2p5ozjm38

grelinette, hjemmelavet
Hjemmebygget Grelinette, et godt redskab til at løsne jorden uden at vende den.

30. januar
Resultatet af den 1. jordprøve foretaget af AgroLab i Tyskland er kommet.
Det udvalgte stykke jord ser ud til at være OK, ingen afvigelser at bekymre sig over, så vidt jeg kan vurdere.
Tallene kan du læse her.
https://www.havelab.dk/jordproever/
Jordtypen er af type JB-4, der kan læses om de forskellige jordtyper her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordtype
En vejledning om aflæsning af prøver kan læses her:
https://www.havelab.dk/wp-content/uploads/2019/01/jordbundsanalyser-hvad-gemmer-sig-bag-tallene_pl_14_1955.pdf.

23 januar 2019
Om jordbehandlingen af forsøgsstykket.
Det samlede stykke, som er dækket af græs (et lille styk af landsbyens fodboldbane de sidste 25 år), hakkes i 4 cm dybde og dækkes med visne blade.
(Ideen er at det hakkede græs, samt rødderne langsomt omsættes efterhånden som temp. i jorden stiger. Kartoflerne lægges i, så sent som muligt og jeg regner med at en evt. kvælstof-sult af betydning vil undgås.)


Udgangspunktet: et styk jord af den lokale legeplads.

Lidt om opstillingen
En »rigtig« forsøgsopstilling skal forholde sig til forskellige kriterier:
Formålet: Det bestemmer hvor mange faktorer der arbejdes med. I det her tilfælde er der kun en faktor: tilførslen af fermenterede planteekstrakter.
Gentagelser: Der skal være mellem 3 og 6 gentagelser. Her er det 4.
Tilfældigheder: Parcellerne skal fordeles tilfældigt i forhold til hinanden
Afgrøden: Den bestemmer parcellens bredde og længde.
Høsten:Til forsøget registreres der kun høsten af de 2 midterste meter af den midterste række i hver parcelle. Der tælles og vejes kun de afgrødes som egner sig til salg (det er der faste angivelser for).
Konklusion: Forsøget består af 8 parceller af 1,5 × 4 m, adskilt med gange af 0,5m.