Efterafgrøde i drivhuset – Øget biodiversitet ?

Sensommer efterafgrøde i drivhus

Hvert forår, ligeså snart jordtemperaturen i drivhuset er over de 8 grader, omkring 1. marts, sår jeg en efterafgrøde med det formål at lave en fladekompostering. Det er det drivhuset kan, de højere temperaturer gør det muligt at have planter til at vokse og til at blive omsat, så det passer med at de små tomat- og peberplanter kan sættes ind omtrent midt i maj.
Formål med fladekomposteringen her, er at sætte gang i en plantevækst, som omsættes og bliver til næring for de små planter, samt tilføre et par milliarder mikroorganismer til den videre omsætningsproces og skabe et godt vækstmiljø, når planterne sættes ind.
I år vil jeg udvide denne praksis med en sensommer efterafgrøde.

Enkelte overvejelser om drivhusets dyrkningsmiljø og biodiversitet.

grøngødning i drivhuset

Grøngødning i drivhuset

Skulle jeg karakterisere dyrkningsmiljøet i drivhusene, vil jeg uden at blinke, trods at jeg senere tilføjer tagetes og basilikum, betegne det som monokultur. I begge mine drivhuse (et i glas og et i plastik), har jeg ikke mange muligheder for at regulere hverken vanding eller indeklima. Det sker som jeg nu bedst fornemmer.
Derfor var mine overvejelser allerede for nogle år tilbage, at jeg måtte styrke biodiversitet, som en måde at sikre en sund jord.
Fladkompostering viste sig at være en fin måde at gøre det på, for anvender man fladkomposteringsmetoden, betyder det også at planterødderne bliver omsat i den jord de vokser i, med de mikroorganismer de har med sig og diverse molekyler de består af. Det måtte sikre en bedre biodiversitet.
Det er denne tanke, jeg nu har besluttet mig for at arbejde videre med, ved at så en ekstra efterafgrødeblanding i slutning af august. På den måde håber jeg på at slippe for at skifte jorden ud i drivhusene i de næste mange år.

 

Efterafgrødeblanding:

Jeg har følgende blanding. Den skulle være hurtigt voksende, give en stor grønmasse og dette uden at overvintre.
Måske er midt i august tidligt, set i forhold til drivhusets højere temperaturer, vi får set. Det værste som kan ske er at jeg får en masse frø til næste år. Det er til at have med at gøre.

    • Sandhavre     20 %
    • Boghvede       16%
    • Havre              25%
    • Solsikke          10%
    • Honningurt    8%
    • Hvid sennep   6%
    • Sæddodder      5%
    • Olieræddike     5%
    • Foderræddike  3%
    • Oliehør              2%

Jeg har tænkt mig at udvide blanding med esparsette (ca. 5%) som overvintrer og som jeg vil lade blive frem til ca. 1 maj, hvor høsten af forårets fladkomposteringsblandingen finder sted. Den har dybe rødder og er kvælstofsamlende.

Fladkompostering sprøjtes med ferment

Fladkomposteringen sprøjtes med ferment

 

 

 

 

 

 

 

efterafgrøde frøblanding

Efterafgrøde – frøblanding

 

 

 

 

 

 

 

Vil du læse mere om fladekompostering i drivhuset, klik her