Kaffegrums = Jordforbedring ?

Kaffegrums, oplagt mineraltilskud til haven

Kan kaffegrums bruges som jordforbedring ?

Brygger man økologisk kaffe, er kaffegrums en “haveressource” som er værd at samle på. Jeg har samlet her enkelte data og henvisninger :

www.sunset.com/garden/earth-friendly/starbucks-coffee-compost-test-00400000016986/

http://oregonstate.edu/ua/ncs/archives/2008/jul/coffee-grounds-perk-compost-pile-nitrogen

Sammensætning og sammenligning :
Kaffegrums – Hønsegødning

Kvælstof (N) : 2,28% – 1,5%
Fosfor (P) : 0,06% – 1,2 -1,5%
Kalium (K) : 0,6% – 0,5–0,7%
Forhold C/N = 24/1–15/1

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/607.html

PH. : 6,2–6,5
Kaffegrums indeholder 220 kg organisk materiale per m³.

Fordele ved kaffegrums :

Dens høj indhold af kalium og magnesium er umiddelbar tilgængelig. Fosfor og kobber er kun halv tilgængelig.

Mangler ved kaffegrums :

Meget lavt indhold af jern, kalk, mangan og zink

VIGTIGT

Det skulle forholde sig sådan at kun 0,09% at det indeholdte kvælstof i kaffegrums er umiddelbar tilgængelig. Resten er bundet.
Det betyder at før kvælstoffet (N) bliver tilgængelig for planterne skal den omsættes af mikroorganismer. For at kunne gøre det skal de have noget at leve af, og det vil bl.a. være den (N) som er tilgængelig. Det kan få den konsekvens at de planter som befinder sig der hvor der er en større mængde kaffegrums, bliver udsultet og dør.
Derfor : enten skal kaffegrums komposteres inden det bruges i »større« mængde eller spredes meget tyndt, ca. 50 g per m².

Mine erfaringer (ganske få) :

Mine erfaringer med kaffegrums er ganske få.
Sidste vinter opsamlede jeg hjemmets kaffegrums. Det blev til en del. Der meldte sig hurtigt et problem som jeg ikke kunne løse : hvordan tørre kaffegrumset hurtigt nok til at der ikke voksede skimmel på den uden at det blev for besværligt for vores hverdag. Jeg besluttede derfor kun at gemme og tørre en mindre portion af den.
Det tørre kaffegrums blev drysset ved hvidløg i plastikdrivhuset, ved tomaterne i samme drivhus noget senere. Hvidløgene blev flotte og tomaterne ligeså, men…, det er alt for lidt til at kunne om erfaringer med kaffegrums fordel og ulemper i haven.
Måske har du/i noget at bidrage med ?

I mellemtiden kommer den i kompostbeholderen, den som indsamler køkkenaffaldet og som senere indgår i varmkomposten.

Et spændende (genial) projekt som fortjener at blive nævnt her er :

Kaffegrums som voksemedium for svampe, også for dig derhjemme. Klik her og læs meget mere.

“DYRK DINE EGNE SVAMPE MED ET GRO-SÆT. I stedet for at kaffegrums smides ud, indsamler Beyond Coffee det. Vi bruger det til …”

 

“Livet er ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar “
Benny Andersen

 

 

 

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.