Kommunekompost ?

Kommunekompost: min oplevelse og de mange spørgsmål.

kommunekompostÅrsagen til dette indlæg, er de mange spørgsmål jeg stillede mig selv da jeg overvejede at bruge kommunekompost i haven.
Jeg fremstiller selv den kompost jeg bruger, primært via varmkompostering, men tænkte at kommunekomposten kunne være et alternativt som var værd at overveje:  genanvendelse af organisk materiale og mindre arbejde.
Min første oplevelse af kommunekomposten var overraskelse: en livløs, grå samling tørre trækulagtige stykker med en mærkelig lugt. Det var svært at opleve det, jeg havde i hånden, som kompost, når ens sammenligningsgrundlag er en velduftende, mørk smuldrende masse med masser af liv. Jeg havde svært ved at gennemskue hvilken produkt jeg stå overfor.

Komposteringsmetode

Kommunekompost fremstilles efter ’milekompostering’’s metoden, dvs. lange bunker af snittede have-parkaffald som vandes og vendes flere gange indtil materialet er tilstrækkeligt komposteret. Metoden er en varmkompostering, ikke fordi der tilføres varm under processen men fordi de mange mikroorganismer producer varmen. Under processen kan temperaturen nemt kom over 70 grader celcius.

Om komposten: analyse og anvendelse.

Analyse

De kommuner som udleverer kompost til borgerne, har pligt til at sikre sig at den udleverede kompost ikke indeholder diverse gift/tungmetaller som overskrider de tilladte maks-værdier.
På Svendborg kommunes hjemmeside fandt jeg en analyse, som var et par år gammel. Jeg kunne se at alle de skadelige stoffer lå klart under den tilladte grænseværdi.

C/N forhold

Jeg savnede dog, som havemand, at C/N forholdet var angivet. Det er C/N værdien  jeg bruger som primært redskab til min forståelse af nedbrydningsprocessen. Desværre var den ikke en af analysens parametre.
Det lykkedes mig dog efter enkelte opringninger at få oplyst at C/N forholdet som regel ligger mellem 30-40/1.
Det viste sig dog at dette tal er mere et skøn end en konstant, for, ved at søge videre, fandt jeg frem til en meget interessant artikel fra SEGES om park-haveaffald (det jeg kalder kommunekompost), hvor der blev målt C/N forholdet ved forskellige kommunekomposter. De varierende fra 11 til 28/1. (Dette er en artikel som jeg stærkt kan anbefale (du kan læse hele artiklen her).

Et relativt produkt

Kommunekompost er altså et relativt produkt, hvis fremstilling afhænger primært af det som borgerne afleverer på genbrugspladserne og som derfor vil være varierende, afhængigt bl.a. af årstiden (den kompost som sættes over i efteråret vil meget sandsynligt have et lavere C/N (mere græs og frisk afklip) end den som sættes over i foråret (vinterens visne/tørre afklip).

C/N-forholdet er forholdet mellem indholdet af kulstof (C) og indholdet af kvælstof (N). Det kan beregnes for alle organiske stoffer, og det har stor betydning for tempoet i nedbrydningen af disse stoffer (førne). (wikipedia. læs mere her)

Anvendelse

Jeg har tilladt mig at kopiere “Gode råd til anvendelse af komposten” direkte fra Vand og affald hjemmeside (Svendborg Kommune).

“..Gode råd til anvendelse af komposten
Køkkenhave og sommerblomster
– Spred et lag på 0,5 cm kompost og indarbejd dette inden såning.
Gamle staudebede
– Læg et 1,5 cm tykt lag på jorden omkring planterne.
Anlæg af græsplæner
– 1,5 cm kompost indarbejdes grundigt og jævnt i jorden inden såning.
Plantning af stauder og små buske
– 1,5 cm kompost indarbejdes i jorden inden plantning eller udlægges på
jorden efter plantning.
Plantning af større buske og træer
– Jorden fra plantehullet blandes med kompost (1 del kompost til 9 dele
jord). Efter plantning lægges et 2 cm tykt lag kompost på jorden omkring
planten – efterlad bar jord helt inde omkring stammen.
Gamle buske og træer
– Læg et 1,5 cm tykt lag kompost på jorden under planterne – efterlad bar
jord helt inde omkring stammen.
Gamle græsplæner
– 1 del kompost blandes med 4 dele sand, og der udlægges et 1 cm
tykt lag om foråret. Riv forsigtigt bagefter…”

Som i kan læse er det små mængder som anbefales: o,5 cm til køkkenhaven og sommerblomster.
Læg mærke til at der skelnes imellem, om komposten indarbejdes i jorden eller om den lægges på jorden.
Indarbejder man komposten i jorden, vil den tilføre jord store mængder kulstof og kvælstof. Det vil give næring til de mange milliarder mikroorganismer som vil formere sig med “lynets hast”og frigøre næring til vores planter, dog på den betingelse, at der skal være nok tilgængeligt kvælstof tilstede.
Er der ikke nok tilgængeligt kvælstof, vil de (mikroorganismerne) stjæle al den kvælstof de kan finde i jorden og vores planter vil sulte (kvælstofmangel).
En måde at forhindre dette på, er enten at tilføre små mængder i jorden eller anvende komposten som “topdressing“, dvs. drysset på jorden. Mikroorganismerne vil hente det kulstof de skal bruge, efter behov og der vil ikke opstå en interessekonflikt mellem mikroorganismer og vores planter:

Lidt mere om omsætnings/nedbrydningsprocessen

Denne proces er vigtig. Sammen med solenergi og vand, er det den som bestemmer om vores planter får den næring de vil have.
Omsætnings/nedbrydningsprocessen er en proces i konstant forandring. En proces som er afhængig af art og sammensætning af det tilstedeværende organiske materiale, af dens beskaffenhed, af tilstedeværelse af ilt og vand, af den omgivende temperatur og af den mængde og art af de tilstedeværende mikroorganismer.
At kommunekomposten er så varierende, gør den ikke nem at bruge: Hvad består den af, hvilke mikroliv, forhold C/N ? Man skal lære den at kende, hver gang.

Kommunekompost: fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved kommunekomposten. Her er nogle, måske har du flere?.

Fordele.
Kulstof genanvendelse (CO2)
Arbejdsbesparelse (færdig kompost)
Usikker mikroliv
Tungt omsættelige humusforbindelser
Ulemper.
Ingen anelse om hvor affaldet kommer fra i modsætning til affaldet fra egen have
Usikker sammensætning (C/N)
Usikker mikroliv
Tungt omsættelige humusforbindelser

Usikker mikroliv

Som i kan se, lader jeg “usikker mikroliv” optræde både som fordel og som ulempe.
Her er forklaringen: Jeg vil helst have, at det mikroliv jeg har i haven stammer fra haven. Derfor er det en fordel at kommunekompost er et “dødt” materiale pga. de høje omsætningstemperaturer, for så, kan jeg selv tilføre det mikroliv jeg ønsker. Det er en ulempe, fordi dette mangel på liv, hvis ikke man har adgang til “ekstra” mikroliv, kan måske forsinke omsætningsprocessen.

Tungt omsættelig humusforbindelse

“Tungt omsættelige humusforbindelser” optræder også som fordel og som ulempe.
Tungt omsættelige humusforbindelser er en fordel fordi det giver en stabil humus som holder længere og bedre kan holde på næring og vand. Det er en ulempe i den første tid, når der ikke er nok tilgængeligt kvælstof tilstede. Læs her et lille uddrag af den tidligere omtalte artikel fra SEGES:
“…Plantetilgængelighed
Kvælstof: Indholdet af kvælstof i komposten er relativt højt, men det er svært tilgængeligt. Det skyldes, at det overvejende er bundet i tungt omsættelige humusforbindelser. Så selvom kompostens C/N forhold kan være lavt (vi har målinger ned til 11), så er det ikke ensbetydende med, at der frigives kvælstof. De første år, hvor en mark tilføres komposten, kan N-effekten endda være negativ. Det skyldes, at omsætningen af komposten immobiliserer kvælstof fra jordpuljen…”

Noget at bygge videre på?

Kunne kommunekomposten, med fordel “belives”, ved at tilsætte den en ferment  og noget energi (sukkerstof) i form af nyslået græs?