Planteekstrakter (1.del): Hvorfor?

Planteekstrakt

Om planteekstrakter ?

Den planteekstrakt som anvendes allermest i de danske køkkenhaver er uden tvivl brændenældevand. Søger man på ”brændenældevand” eller på “brændenældegødning” på de danske sider, vil man, på langt de fleste henvisninger, udelukkende kunne læse om brændenældevandets gødningsegenskaber. Der findes meget lidt om betydning af selve fermentering af ekstrakten. Udover Rolf Petersons artikel (se her) er det ikke lykkedes mig at finde andet dybtgående materiale om dette emne, og selv der, tales der meget lidt om selve fremstillingen af nældevandet.
Som tidligere nævnt på havelab.dk, opdagede jeg, ved at søge på de franske sider, at der i Frankrig, i de sidste 30 år, har fundet sted en seriøs forskning om brændenældevand, om planteekstrakter og om deres fremstilling og anvendelse (I min søgning har jeg også kunnet se at der findes højt kvalificeret viden om dette emne på de tyske sider, men da jeg ikke kan tysk (meget lidt), er min viden primært hentet på de danske, engelske og franske sider).

Hvorfor planteekstrakter ?

Ganske enkelt : for at styrke og beskytte vores planter.

Vi må huske at den situation vi skaber i vores køkkenhave er en kunstig situation. Aldrig vil der være så mange højt forældede planter samlet et sted i ”naturlige” omgivelser. Derfor er det vigtigt at vi kan byde vores planter de bedste livsbetingelser. Til dette er en frugtbar jord som kan generere de nødvendige mikroorganismer og den nødvendige næring altafgørende. Men det er ikke altid nok. Vores planter udsættes i deres livstid for mange stresssituationer : såning, flytning, beskæring, tørke, kuld, osv… Det er her planteekstrakter gør sig gældende : de styrker og beskytter, og er uheldet ud og planten angribes, støtter de om plantens forsvarsstrategi.

Særlige planter

De planter som anvendes til planteekstrakter (brændenælder, padderok, kulsukker, m.fl.) er planter som har vist særlige egenskaber, som regel indeholder de bestemte stoffer (mineraler, hormoner, syrer, m.fl.) som kan udtrækkes via diverse ”ekstrakt” metoder. (Det er sådan set det samme vi gør når vi drikker kamillete eller spiser fermenterede kål).

Der findes 3 grundlæggende metoder :

  • Fermentering (med eller uden melasse, hvor plantens egenskaber kombineres med en dyrkning af positive mikroorganismer)
  • Udtræk (plantens overhældes med kogende vand og trækker et antal minutter)
  • Afkog (planten koges i vand et antal minutter)

Hver metode kan noget forskelligt og hver metode udvælges afhængigt af den plante der skal laves udtræk af og til hvilken formål.

I de næste 2 afsnit vil jeg koncentrere mig om følgende ekstrakter : brændenælde, kulsukker og padderok,

Næste afsnit :
Planteekstrakter (2.del) Hvilken, hvornår ?
Planteekstrakter (3.del) Hvordan ?

4 svar til “Planteekstrakter (1.del): Hvorfor?”

  1. Hej Hervé.
    Yderst interessant.
    Du skriver: De planter som anvendes til planteekstrakter (brændenælder, padderok, kulsukker, m.fl.)
    Mit spørgsmål er hvilke andre kan bruges?
    Og hvordan virker de.

    1. Hej Poul,
      Malurt, røllike, hvidløg, tallerkensmækker, bregner, lavandel, pebermynthe, mælkebøtter, og mange flere.
      Hvordan de forskellige planter virker er en længere historie, som jeg helst vil vente med. Jeg vil nemlig gerne at der, for hver planteopskrift, følger en række forsøg udført af mange forskelige mennesker, således at vi ender med at vores fælles viden bliver en fællesnævner for viden og erfaringer.
      Jeg støtter mig meget op af franskmanden Eric Petiot som har 30 års erfaringer på dette felt.

      Grunden til jeg nævner padderok, brændenælder og kulsukker er at de tilhører kategorien : “forbyggende og stimulerende”, hvor de andre primært anvendes når angrebet er sat ind (skimmel eller skadedyr) og planten ikke kan klare det selv.

      I år koncentrerer jeg mig om de 3 sidste nævnte og jeg håber at få mange på det lille forsøg jeg beskriver her
      http://www.havelab.dk/planteekstrakter-2-del/ og
      http://www.havelab.dk/planteekstrakter-3-del/

      Du er meget velkommen til at være med, jo flere vi bliver, jo større erfaringer kan vi høste.
      Det er min intention at præsentere flere planter i de kommende år.

      Med venlig hilsen
      Hervé

  2. Spændende ,vi havde brædenælder i et stort hestetrug m vand så stod det bare der og rådnede og læste den gang i 70,erne at hvis man smed en spandfuld jord i så på andendagen ,,var det godt m bladlus ,,smiler sådan husker jeg det ,,,MVH Jytte ,,har kun en 13 højbede i haven er lige startet og der kommer flere til i foråret ,,,det sore og hele er at det er svært at finde god jord til rimelige penge ,,der går 6 plantesække til hvert bed og det er kun de små højbede ,,

    1. Hej Jytte,
      Jeg tror at der har været mange varianter i at lave brændenældevand. At smide jord i den er tror jeg en måde at tilføre “friske” mikroorganismer til, så det ikke stinker så meget 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.