Fermenteret Wrap

Wrap, urter, melasse, salt og vand

Dette er mit første forsøg med at lave en kontrolleret planteekstrakt.
Den hører under kategorien “fermentering” og er en iltfri proces (anaerobe) som fremmer formeringen af mælkesyrebakterier.

Fremgangsmåde :

Jeg fremstillede den fermenterede wrap  af øko-wrap (500g) samt lidt brændenælde, baldrian, røllike, 3% øko-melasse, 0,3% havsalt (ikke raffineret) og 5 liter regnvand.
Temperaturen skal helst kunne holdes stabilt på de 30 grade +/- 3 grader. Det lykkedes ikke trods en varmkabel ( pga. af årstidens nattemperatur i det tidlige forår og væsken var opbevaret i drivhuset).
Efter ca. 3 døgn, målte jeg dog pH. til at være ca. 4 (mit indikatorpapir er på hele tal, pH-værdien så ikke ud til at ændre sig det sidste døgn), det tydede på en meget fin fermentering trods de svingende temperaturer.
Processen blev holdt iltfrit, på samme måde som når man fermenterer kål.

Vurdering og refleksion :

Fermenteringen duftede dejligt. Det er svært at beskrive hvordan, men fornemmelsen var at duften er i orden. Det ser jeg som et vigtigt kriterie for om forsøget er vellykket.

At fermenteringen virkede vellykket, er ikke ensbetydende med at det virker på planterne. Dette åbner for en vigtig diskussion : hvordan kan jeg vide om det virker ?
Svaret er : det kan jeg ikke, i hvert fald ikke 100 %.

Som udgangspunkt sætter jeg min lid til andres viden og erfaringer. Jeg regner dog med flere forsøg, langt mere kontrollerede end dette, både under udførelsen af selve ekstrakten men også under iagttagelsen af dens virkning på planterne, med en kontrol afgrøde.

Wrappen holdes under væsken for at undgå en iltning.
Væsken sis og sprøjtes på afgrøden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.