Fladekompostering i drivhuset, 2. forsøg forår 2017

Dette forsøg  på fladekompostering foregår denne gang på et drivhusbed med en vel-vokset grøngødning i marts måned.

Fremgangsmåde :

Grøngødningen høstes, hakkes og fordeles over bedet. Rødderne hakkes i en dybde på ca. 4 cm. Det hele blandes let med jorden og sprøjtes, i dette tilfælde, med Wrap-te.

Grøngødningen høstes
hakkes fint
Rødderne hakkes 4 cm. dybt

 

fordeles over bedet

Mikrobielt præparat :

I metodebeskrivelsen for “fladekompostering” (se side 10 :  http://okologi.dk/media/773760/jordensfrugtbarhed-0216-web.pdf ), skal der i forbindelse med skrælningen (rødderne og det grønne hakkes og blandes i jord) udsprøjtes “et mikrobielt præparat til at lede processen i den rigtige retning”. Dette skal forstås således at ved at tilføre bestemte grupper af mikroorganismer, styrker man sammenspillet mellem det levende i jord og planten.
Ved det første forsøg (efterår 2016), havde jeg ikke andet end kompost, men denne gang ville jeg gerne prøve med et fermenteret præparat med et højt indhold af mælkesyrebakterier (antioxidanter).
Det blev til fermenteret wrap (se opskrift ) som blev sprøjtet på samme tid som det hakkede grønt blev blandet i jord.
Bedet fik lov til at omsættes i 5 døgn (temperaturen i drivhuset er ret høj og jeg regnede med at omsætningsprocessen vil gå hurtigt) inden planterne blev sat i.
Som næring sommeren igennem, fik planterne frisk hakkede brændenælder og kulsukkerblade.

Umiddelbar konklusion:

Forsøget foregik denne gang under mere “kontrollerede” forhold. Det er dog stadig svært at vide om  fladekomposteringens samlede metode er afgørende for hvordan mine tomatplanter har det.
Det viste billede er inden planterne får tilført hakkede brændenælder og kulsukker. Alt tyder på at de trives.
På nuværende tidspunkt (opdatering af forsøget) kan jeg bekræfte at tomatsæsonen har været fuld ud tilfredsstillende med sunde planter og masser af tomater.
Derfor foreløbig konklusion : Der vil komme flere forsøg med fladekompostering.

4 Kommentarer on “Fladekompostering i drivhuset, 2. forsøg forår 2017

  1. Hej Pia, Jeg er ikke sikker på jeg forstår det du mener, hvis ikke, meld tilbage.
    Første del af processen er at gøre bedet klar til at så den grønne masse. Jeg gør bedet klar ved at fjerne evt. flerårige ukrudtsplanter og visne plantedele af hensyn til det videre forarbejdning. Der kan sagtens tænkes at der kan være rester af svampesporer eller andet mikro-vækst fra efteråret. Umiddelbart vil jeg ikke betragte det som sygdom men nærmest som et livsvilkår for planterne.
    Så sår jeg grøngødningen og gør det af 2 grunde :
    – opbygning af en stor grønmasse som kan omsættes og skaffe næring til de nye planter.
    – genopbygning af biodiversitet i jorden ved at udvælge planter af forskellige familier og forskellige rødder typer. Dette er tænkt som et modspil til den forholdsvis monokultur som praktiseres i drivhuset (tomater, peber, basilikum, tallerkensmækker).
    Når grønmassen er vokset tilstrækkeligt, bliver det behandlet som beskrevet i indlægget og den tilføres så kompost-te eller andet mikropræparat.
    Biodiversitet og biopræparatet skulle gerne gøre jorden klar til de nye planter med masser af tilgængelig næring og med et overskud af positive mikroorganismer, og hermed gør dem stærke nok til at modstå evt. sygdomme.

  2. Den ulempe, jeg kan se, skulle være, hvis planten ikke er HELT sygdomsfri, for i så fald er det nok bedre at fjerne blade/stængler med svampesporer e.l. helt fra beddet

  3. Hej Susan, det du taler om vil jeg ikke kalde fladkompostering (fladkompostering er en kortvarig kontrolleret komposteringsprocess med bl.a. tilsætning af en koncentrat af mikroorganismer : kompost-te eller lignende). Det du gør vil jeg hellere kalde for grøn- eller brundække. Det giver også næring til det meget liv i jorden og det er godt. Afhængigt af tidspunktet på året kan det også blive det sted hvor du kan samle snegle (dræbersnegle med flere), som nok hellere vil spise dødt plantemateriale i forrådnelse end dine grønsager. Så, ingen ulempe at se herfra 🙂

  4. Synes du, at det kunne være en god ide, at man lave lidt “mini”-fladkompostering efter hver daglige/ugentlige høst i køkkenhaven, ved at lægge de uønskede blade og små stængler tilbage på jorden omkring grønsagerne? Eller er der nogle ulemper ved det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.