Et aktivt jordliv (mikro- og makroorganismer) er næringskrævende. En voksen regnorm spiser 1,5 gang sin egen vægt hver dag (læs mere om regnorme her). Derfor…
Maks 40 % af den samlede planteproduktion må høstes
Et aktivt jordliv (mikro- og makroorganismer) er næringskrævende. Skal der være mad nok til et aktivt jordliv, må der højst høstes 40 % af den samlede planteproduktion.
Et eksempel: Ved en super god gulerodshøst vil høsten sandsynligvis overskride de 40 %. Derfor vil det være nødvendigt at kompensere for det som ligger udover de 40 %. Det kan gøres med kompost, omsætlig jorddække eller ved grønne afgrøder som senere integreres i jorden.
(se de 3 muligheder i billedet ovenover: grønne afgrøder, efterårsblade, ålegræs)
Livet i jorden er sulten
Lang de fleste dyrearter i jord er glubske kødædere. Det er en almen opfattelse at regnorme spiser blade som de trækker ned i deres gange. Men sådan er det ikke. Regnormene spiser de bakterier og svampe som findes på bladet. De fleste mikro- og makroorganismer i jord ernærer sig ved at spise hinanden.
Der sker et stort energitab ved at ernære sig som kødæder frem for som planteæder. Derfor, skal der være tilstrækkeligt med planteædere til alle disse kødædere, skal der masser af kulstof (sukker), dvs. livende planter eller dødt organisk materiale til. De før omtalte 60 %.
En varieret kost
Mangfoldigheden af mikroorganismer i jord er nærmest uendelig, så en varieret kost må være en måde at tilfredsstille deres behov bedst muligt.
Det skulle forholde sig sådan at hver plante har sit helt eget mikrobiom (Et mikrobiom er betegnelsen for den sammensætning af mikroorganismer, som for eksempel bakterier, som kan findes i eller på en anden organisme). Nogle af disse mikrobiom er gode til at arbejde sammen andre ikke, og dette kan skyldes at planter, i kraft af at de ikke kan flytte sig (et ofte brugt forsvarsstrategi) har været nød til at udvikle andre forsvarsmekanismer, såsom gift.
Et eksempel: enkelte efterårsblade af valnødtræet vil ikke betyde noget, men et rent og tyk lag af samme blade vil måske overføre et for højt indhold af “juglone”, en molekyle som gør det nemmere for valnødtræet at øge sin dominans på området.