Formål med testen er at få en fornemmelse af hvor aktivt et mikroliv i jord på et bestemt sted.
Et aktivt mikroliv er et positivt tegn for en frugtbar jord.
Opstillingen
Opstillingen er ganske enkel.
Find til 3-4 stykker bomuld (underbukser, eller andet). Jeg brugte udvaskede bomuldsbleer.
Hver stykke graves ned ca. 10 cm dybt, dækkes med jord. Derefter bruges jordstykket som planlagt. Husk at markere stedet.
Dette skal helst ske i den varme årstid, hvor mikrolivet er mest aktiv. Ulempen kan være, at der kan foregå tørre perioder (tørke) hvor aktiviteten reduceres betydeligt (Mine blestykker blev nedgravet den 19 maj og opgravede den 22 august).
Hvorfor Bomuld?
Hvorfor bomuld, fordi bomuld er en plante som består næsten udelukkende af ren cellulose, dvs. et kulstofprodukt som kan opløses af både svampe og bakterier.
Aflæsningen
I en velfungerende levende jord, vil man forvente at mindst halvdelen af bomulden er ædt væk
Som det kan ses, er der tydelige forskelle på hvor meget blev “ædt” af mikrolivet.
Refleksioner over de 4 stykker
Det er første gang jeg prøver testen, og har derfor ikke det store sammenligningsmateriale.
Det må prøves igen næste år, med mere ekstreme forventede forskelle i mikrolivet, f.eks. på en konventionel kornmark, i drivhuset, en “rigtig” skov, osv.
jeg er dog ret tilfreds med resultatet. Sommeren 2022 blev igen en tør sommer og både hvidløgene og løgene kunne sagtens have taget imod en hel del mere vand. Høsten blev dog fin men ikke så stor som forventet.
Jeg kan dog ikke lade være med at tænke, om ikke årsagen til at det meste af bomulden er ædt ved hvidløgsbedet skyldes, at i det tidlige forår fik hvidløgene selskab af en række marværter (tænkt som N-tilskud via rødderne). Hvorimod løgbedet fik lov at passe sig selv med et tykt jorddække til at holde på den sparsomme fugt.
Bedet med majs og bønner er også et bed som nemt bliver tørt (høj placeret og tæt på træer).
Bomuldstykket som blev nedgravet under valnødtræet, fik ingen tilførsel af vand. Jordstykket er dækket af et tykt lag skvalderkål med tilhørende tykt lag rødder.
Der skal flere test til 🙂
Konklusion
Uden at gå for meget i detajler, er en levende jord, dvs. en jord med mange mikroorganismer (svampe og bakterier) og makroorganismer (regnorme), en jord som fungerer, dvs. en jord som er frugtbar for de planter som findes deri, men også en jord som kan forblive frugtbar over laaaang tid (mange menneske-generationer) hvis jeg passer godt på den, for liv i jord er en betingelse for liv på jorden.
Så summa summarum, testresultatet er motiverende: Min jord er levende. Hurra! 🙂
Links
Du kan læse mere om forsøget her