Fladekompostering 1. forsøg sept.-okt. 2016 : Hvidløgsbedet

Fladekompostering er en metode som kræver at man udvælger et styk jord med en levende grøn afgrøde (Det udvalgte styk vil senere blive såbedet for den næste afgrøde). Dette er vigtigt. Der skal være godt med liv i det styk som udvælges, dvs. masser af friske planter (friske planter er meget hurtigere at omsætte for mikroorganismer end udtørrede planter)

Mit første forsøg :

Til dette forsøg, udvalgte jeg et styk jord, hvor jeg havde drueagurker som 1. afgrøde. Da planterne begyndte at vise tegn på træthed, rensede jeg stykket og såede spinat. Spinat skulle udgøre de “friske planter”. Nogle uger senere, var spinaten vokset til store flotte blade. Dem nænnede jeg ikke at hakke i jorden, spinat smager alt for godt, de blev høstet og kom i fryseren.
Stykket skulle nu gøres klar til fladekompostering.

Men først skulle de flotte spinatblade erstattes, for ellers vil jeg ikke have nok grøn masse (de friske planter) til at sætte gang i en aktiv omsætning af næringsstofferne. Heldigvis kunne jeg skaffe nyslået græs, som sammen med spinatrødderne og de spinatblade som var tilbage, kunne hakkes og blive en del af det øverste jordlag.

Det første som skete var , at jeg vha. et bredt skuffejern, skar rødderne på spinatplanterne, ikke dybere end ca. 3-4 cm. Derefter tilførte jeg lidt halvt omsat kompost (med masser af orm og mikroorganismer rørt op i noget vand) for at støtte om mikroorganismernes arbejde. Til  sidst kom det nyslåede græs. Det samlede hakkede materiale blev let indarbejdet i det øverste jordlag.

Stykket skulle nu have lov til at passe sig selv i fred og ro i ca. 14 dage (fra 5 til 14 dage afhængigt af temperatur). Mikroorganismerne vil så sørge for at omsætte det grønne materiale og gøre jorden klar til den kommende afgrøde, i dette tilfælde, hvidløg.

Iagttagelser og refleksioner :

De fjorten dage er nu gået. De første konstateringer er:

  • Pga. de lave efterårs temperaturer er processen foregået meget langsomt, der er omsat meget lidt af det grønne materiale.
  • Det grønne materiale burde have været hakket noget finere for at lette omsætningsprocessen (med hakkejern, rugbrødsskærer eller anden redskab?).
  • Jeg blev nød til at fjerne noget af det grønne materiale (usikker om det vil blive omsat i løbet af vinteren og, om det vil konkurrere med hvidløg om den tilgængelige kvælstof) og har tilsat et tyndt lag halvt omsat kompost i stedet for.
  • Hvidløgene blev sat i jorden og dækkede med ålegræs
  • Til forår fik de igen et lag omsat kompost

Bedet er vinterklar. Hvidløgsfedene er i jord, der mangler kun et dække af ålegræs
Hvidløgsbedet ca. en måned før høsten

 

 

 

 

 

 

 

 

Umiddelbar konklusion :

Trods det, at jeg blev nød til at regulere metoden løbende, og hermed at jeg får svært ved at drage en holdbar konklusion, er jeg med på at prøve metoden igen. Den virker så enkel og “praktisk fornuftigt” at den fortjener at blive undersøgt dybere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.