Bokashi, fladekompostering og drivhus.
Det er det, dette indlæg handler om: En rest af malt fra ølbrygning, effektive mikroorganismer, fermentering, haveaffald og drivhusets dejlig varm, og det bliver til verdens dejligste tomater 🙂
Hvad er bokashi?
Bokashi er det japansk ord for “fermenteret organisk materiale”.
I 1980’erne udviklede den japanske professor Teruo Higa fra Ryukyu Universitet i Okinawa et produkt, som senere blev kendt verden over, under betegnelsen EM Effektive mikroorganismer.
EM er en sammensætning af udvalget mælkesyrebakterier, gær og fotosyntesebakterier. Det helt unikt ved EM er at det understøtter den symbiose som opstår mellem planter og bestemte typer af mikroorganismer. Det medfører at planterne får en lang bedre udnyttelse af den næring som er til rådighed og nemmere kan opbygge et stærkt immunforsvar.
Metoden !
Bokashi er en 2-trins kompostering.
1. trin er en fermentering. Have- eller køkkenaffaldet tilsættes EM, enten flydende eller som klid tilsat EM. Det stampes godt således at der ikke findes ilt i massen og beholderen stilles i stue temperatur i ca. 14 dage. Denne form for fermentering, uden ilt, kaldes for en anaerobe fermentering.
2. trin er selve komposteringen. Den fermenterede masse blandes op med jord således at det fermenterede er dækket med jord. Ved 15-20 grader vil dette være omsat efter ca. 5 uger og man vil på denne måde opnå en velnærende mængde jord.
Du kan læse om det, langt mere detaljeret på https://byhaver.dk/kompostering-2/ og om historien bag EM på http://viskal.dk/shop/profile.html
Bokashi med haveaffald
I november fyldte jeg en tønde med diverse haveaffald, mest hø og fermenterede det med en maltrest fra ølbrygning som jeg havde fermenteret med EM.(Jeg målte pH til 4,0 som er det højeste pH det må udvikle sig til. Patogene bakterier kan ikke trives i miljøer med en pH under eller lige med 4,0. EM har en pH på 3,5 – 3,8).
Jeg var spændt om der overhovedet vil ske en fermentering, for selv om vinteren 17-18 ikke blev særlig hård, var der mange dage med en temp. på mellem 0 og 5 grader.
Jeg pakkede tønden ud ca. 1 februar og kunne dufte en dejlig fermentering, noget meget lignende ensilage. Skønt duft.
Det blev så fordelt i drivhusene , dækket med jord og den 8. marts såede jeg grøngødning.
Det blev til mange gode tomater 🙂
Tønden fyldes med haveaffald, mest hø, det strøes med den fermenterede malt, stampes hårdt, og tønden pakkes godt med en tæt plastfolie.
Bokashi og fladekompostering
Bokashien blev fordelt på jorden i drivhuset og dækket med jord. 5 uger senere såede jeg grøngødning i en jordtemp. på ca 8 grader.
Fladekompostering
1. maj kunne den grøngødning fladekomposteres. Du kan læse mere om processen her.
Hej Nanna,
Ang. sygdomskim: Under en bokashi fermentering, oprettes der et meget surt miljø (pH under 4,0). I dette miljø kan sygdomskim ikke overleve. Hvad angår frø, ved jeg ikke om de bliver dræbt i dette miljø. Det tror jeg ikke. I den forbindelse, er det kun en brøkdel af de frø som findes i kompostbunken som dræbes i en varm kompost. Med mindre komposten er meget stor (mange m3) og stikkes om flere gange under processen, vil der være en vis mængde af komposten som ikke bliver varmere end måske 40 grader, og dette er ikke nok til at slå frø ihjel.
Du har ret, bokashi metoden kræver et styk arbejde, det gør en varm kompost også. Jeg bruger selv metoden, hvis jeg har noget materiale som gør den oplagt, f.eks en mæsk rest fra en ølbrygning.
I byer er metoden god vil jeg tro. Den er nærmest lugtfri, i mængder som kan overkommes og perfekt til plantekasser. Og så er den langt mere CO2 fri end varmkomposten.
Jeg kunne godt tænke mig at vide om ukrudtsfrø og sygdomskim bliver dræbt i Bokashimetoden, lige som de jo gør ved varmkompostmetoden.
Jeg synes endvidere, at det virker som et stort arbejde først at skulle fermentere sin kompost og dernæst at skulle grave den ned hver uge året rundt i forhold til bare at tømme sin grøntsagsskraldespand ud i kompostbeholderen og så tømme kompostbeholderen 1 gang om året og fordele den i bedene. Og så skal man ikke købe mælkesyrebakterier.
Men hvis man bor i byen er Bokashi måske en mere overkommelig metode.
Hej Søren,
Enig, Bokashi er et nyt syn på kompostering.
Udover at anvende den i drivhuset, har jeg også en mindre jordfabrik. Jeg har dog endnu ikke tænke mig at afskaffe varmkomposten :), men kunne godt tænke mig at gøre den lang mere kulstofholdigt (lignin) og mere anaerobe, måske ved hjælp af EM. Det er ikke altid jeg har brug for jord (bokashi jord). Jeg mangler også viden om bokashiens opbygning af humus. Ved du noget om det?
Mvh. Hervé
Hej Hervé
Efter jeg har arbejdet over 30 år med kompostering , og syntes selv at jeg har styr på det, opdagede jeg Bokashi kompostering. Det har fuldstændig ændret mit billed af kompostering. Efter jeg har læst om et hollandsk forsøg, hvor man lavede 2 komposteringer, dels ved Bokashi og dels ved tradionelt varmkompostering. Resultatet viste at næringsværdien stort set var den samme i begge forsøg, men der var dobbelt så meget vægt mæssig tilbage i bokashikomposten.
Nu bliver alt køkkenaffald Bokashi komposteret hvorefter det bliver omsat i løbet af en måned i mine jordfabrikbeholder. På trods af at der hele vinteren kun har været 8 gr i rummet sker denne omsætning lynhurtig. Arbejder nu med metoden i større stil hvor det er kløver/ græs som bliver fermenteret. Har målt væsken fra taphanen og den holder en ph under 4.
Man siger at den fermenterede kløvergræs skal tilsættes ca 4 uger før planterne har brug for næringen. Den skal blandes i jorden. Jeg har tænkt at blande den med jord 4 uger før jeg kører den på mine bede, sådan at den bliver udlagt som en topdressing