Der er flere fordele ved at bruge grøngødning i haven. Selv bruger jeg grøngødning på 2 forskellige måder.

Grøngødning som grønmasse til fladkompostering

Denne metode bruger jeg til hvidløg som jeg sætter i jord sidst i oktober(læs mere her). Grøngødningen kan sås indtil sidst i august (først i september hvis lun efterår).
Samme metode bruger jeg i drivhuset. Her sår jeg grøngødningen sidst i marts, således at jeg kan fladkompostere den grønmasse færdigt i slutning af maj, hvor tomatplanterne kan flyttes permanent i drivhusjorden.

Fladkompostering er en måde at “booste” nærings omsætningen i jorden på. Den giver dine planter en god start.

Kort fortalt (du kan læse mere om Fladkompostering her) handler fladkompostering om at dyrke en afgrøde med en stor grønmasse og med rødder som er let omsættelige.   Når massen er velvokset, høstes den ved at skære planterne ca. 4 cm ned i jorden. Rødderne får lov at blive der uberørt til de rådner. Bladmassen snittes og blandes overfladisk i jorden.
Umiddelbart efter, sprøjtes der en fermenteret planteekstrakt (f.eks. fermenteret brændenældevand) eller kompost-te. Det skal være et præparat med et sort overskud at positive mikroorganismer såsom mælkesyrebakterier.

Afhængigt af temperaturen (i luften og i jorden) vil der gå mellem 7 og 12 dage før den grønne masse er omsat og jorden er klar til at så eller plante.
(Eksempler: Hvidløg sidst i oktober, drivhusplanter midt i maj.)
Den store bladmasse, inkluderet rødderne, vil på denne måde, blive til et ekstra tilskud af næringsstoffer for planterne, som gøres let tilgængeligt af de mange mikroorganismer.

Hvilke planter kan bruges?

Det vigtigste her er at udvælge planter som vokser hurtigt og som laver en stor grønmasse.

Spinat
Honningurt bruger jeg meget,
Salat, ærter, m.fl. (jeg bruger det som en måde at rydde op i mine gamle frø).

Grøngødning som decideret jordforbedrer.

Her handler det om at bruge grøngødning til at forbedre jordens struktur ved at vælge planter hvis rødder går langt ned i jorden, gennemtrænger den og gør det nemmere for mikro- og makroorganismer at færdes i.
Det handler også om at udvælge planter som samler kvælstof på deres rødder og på denne måde beriger jorden.

Denne metode anvender jeg bl.a. på det bed hvor jeg dyrker kartofler. Ligeså snart kartoflerne er taget op, sår jeg grøngødning. Den får lov til at blive der til sidst i maj, hvor jeg laver en fladkompostering klar til at tage imod porrer og selleriplanter.

Hvilke planter kan bruges?

Her udvælges planterne for deres evne til at samle kvælstof og til at trænge dybt ned i jord (deres rødder vil senere, når de er rådnet værk, blive til kanaler for regnorme, m.fl.

Honningurt er altid godt (ikke mindst for insekterne)
Lucerne (trænger dybt ned),
Kløver (opsamler kvælstof),
Vintervikke (opsamler kvælstof).

Mere om grøngødning

Jeg har brugt grøngødning konsekvent i flere år, med succes. Grøngødning indgår nu ligeværdigt i planlægning af haven sammen med havens afgrøder og er en del af sædskiftet.

Der er noget man skal være opmærksom i sit brug af grøngødning, flere af planterne er af kålfamilien. Derfor har du kål i dit sædskifte, vær opmærksom på det.

Du kan læse meget mere om grøngødning på følgende links:

https://okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/oekologiske-efterafgroeder

https://www.havenyt.dk/soeg/?q=gr%F8ng%F8dning&g=artikler