Fermenterede brændenældevand, fremstilling

Fremstilling af brændenældevand er en kontrolleret fermenteringsproces. Til forskel for andre fermenteringsprocesser, såsom kålfermentering eller kombucha, bliver der her ikke brugt hverken salt eller sukker til at styre processen. Styringen sker ved at stoppe processen på det rigtige tidspunkt.

Det flydende låg
Fermentering, denne gang tog det 7 dage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opskrift på brændenældevand

1 kg friske brændenælder, blade og stængler
10 l vand regnvand

Udstyr :
1 plastik spand som kan lukkes tæt og med tappehane og gærrør
1 plastik låg eller lignende af lidt mindre diameter som kan sikre at brændenælderne bliver konstant dækkede af væsken.
Alt udstyr er rent (børste og sæbe) og skyllet flere gange for at undgå sæberester.
Indikatorpapir eller pH-meter (skal kunne måle pH. mellem 5,2 – 6,8 )

Fremgangsmåde :

Brændenælderne røres godt rundt i vandet.
De dækkes med det flydende låg (evt. med vægt for at sikre at de holdes dækkede af væsken).
Spanden stilles et mørkt og lunt sted (ca. 20 grader), helst uden de store temp. svingninger.
Efter et par dage tappes der et lille glas af væsken. Der skulle gerne vise sig noget hvidt skum på toppen af glasset. Der kan evt. måles pH (pH-værdier vil de første dage være alkalisk mellem 8-11)
Dette gentages hver dag indtil det skum som er i glasset forsvinder i løbet af 30 sekunder (1 til 2 uger afhængigt af temperaturen)
pH-værdien skulle befinde sig nu mellem 4 og 6.
Væsken skulle gerne være klar og gul ( Får den lov til at iltes, starter forrådnelsesprocessen og væsken ændrer farve, først til grøn og så brun ).

Anvendelse og opbevaring

Brændenældevand fortyndes 1/10 når planten skal tilføres gødning og i løbet af vækstsæson (ca. hver 2. uge)
Væsken kan opbevares køligt, mørkt og i en iltfri beholder (blød plastikflaske så luften kan presses ud) i nogle måneder afhængigt af temperaturen (se på farven om væsken har taget skade af opbevaringen).

brændenældevand, brændenældegødning
Det færdige brændenældevand

(se opdateringer på fremstillingen her)

6 Kommentarer on “Fermenterede brændenældevand, fremstilling

  1. Ok det vil jeg gøre. Temperaturen er omkring 20 grader men lidt svingende. Har et billede fra i går, men kan ikke lige finde ud af at ligge det op her. Har du en mail jeg kan sende det til.
    Mvh Thomas.

  2. Hej Thomas,
    Hvad er den ca.temperatur under processen?
    4 dage er meget kort tid. Afhængig af temperaturen er mine erfaringer fra 5 til 19 dage 🙂
    Lad det stå flere dage. Tap et halv glas hver dag, ca. samme tid på dagen. Tag evt. et billede.
    Mvh. Hervé

  3. Hej
    Har nu prøvet at lave brændenældevand ud fra den metode du har beskrevet. Glemte helt at tjekke de første 2 dage og på tredjedagen var der ingen skum og en ph værdi omkring 6. Det lugtede ikke grimt men lidt af en mild urtete. Her på 4 dagen er billedet det samme. En flot lysegul farve og en ph der måske er lidt lavere end 6. (Bruger indikatorpapir så ikke decimal præcist). Kan det passe at det skal gå så hurtigt eller er der noget galt? Skal siges at jeg har glemt at tage proppen af gærrøret så det har ikke kunnet komme af med noget ilt. Skal jeg lade det stå flere dage eller tror du at det kan bruge som det er nu?
    Mvh Thomas.

  4. Hej Juana,
    Det glæder mig at læse at i bruger planteekstrakter konsekvent.
    Min motivation for at gå så grundigt tilværks ligger i min voksende interesse for jordens mikroorganismer og deres betydning for planternes vækst og misvækst.
    Det har altid været mig imod at anvende stinkende præparater i haven, defor var det dejligt for mig at opdage (på de nævnte franske sider) at brændenældevand ikke bør stinke hvis det også skal indeholde positive mikroorganismer såsom mælkesyrebakterie. Får processen derimod lov at forsætte, vil den udvikle sig fra en fermentering til en forrådnelsseproces med den hermed produktion af forrådnelsesbakterier.. (faktisk står der i et af de ældre numre af Praktisk Økologi 1.Årg. Nr.2 1981, i en artikel om planteudtræk : “…når nældevandet lugter råddent, må det kasseres…”.).
    Jeg tror der er meget at hente i brændenælder og i planteekstrakter. Jo mere jeg læser om emnet, jo mere begejstret og nysgerrig bliver jeg (har du mulighed, vil jeg anbefale du bestiller den nævnte undersøgelse på bibliotek.dk).
    Men en ting er at vide noget, noget helt andet er at erfare, derfor vil det glæde mig meget hvis du vil være med til det forsøg jeg præsenterer på Havelab.dk sammen med andre interesserede og prøve at lave brændenældevandet efter mine anvisninger og kunne afsætte et enkelt bed til forsøget.
    Jo flere vi bliver jo flere erfaringer kan vi udveksle.

    Jeg laver snart et nyt indlæg som fokuserer på forsøget alene, et samtalested hvor vi kan diskutere forløbet og udveksle observationer og informationer (f.eks anskaffelse af udstyr : hvor, hvad ?).

    Med venlig hilsen
    Hervé

    Ps. Spændende at møde jeres projekt. Jeg er selv meget glad for hvidløg 🙂

  5. Jeg synes det er både spændende og flot at du orker at gå så grundigt tilværks.
    Vi er mange som i forvejen bruger “brændenældevand” som gødning. Det gør jeg selv men jeg har aldrig været så grundig som dig, det virker dog fantastisk godt alligevel.
    Det skal dog ikke afholde mig i at følge din side og se om du finder ud af nogle nye resultater.
    På min hjemmeside http://www.slangehvidloeg.dk anbefaler jeg mine kunder at selv producere enten brændenældevand, kulsukkervand og agerpadderokkevand. De to første til gødning og den sidste til brug af holde svampeangreb nede.
    Brændenældevand er fortrinligt til alle planter som har brug for gødning til at danne en masse grønne blade og derfor bruger jeg det til stort alle voksende planter. Tomaterne får det stort set indtil sidst på sæsonen. Mine hvidløg får det indtil ca. sidst i april hvor bladmassen er dannet og løget skal bruge plantens energi til at vokse.
    Mit brændenældevand som jeg plejer at kalde min “stinkende supersuppe” står indtil den begynder at gære, hvor plantedelene så bliver siet fra. Men da jeg ikke har taget de hensyn som du beskriver, så stinker suppen fortsat. Det ville da være rart at blive fri for den lugt. Men det kræver at jeg også bruge lidt mere tid og overholder de kriterier som du fortæller om.
    Agerpadderokkevand er ikke super godt men kan være med til at holde svampeangreb nede hvis man vander planterne lige idet svampeangebet opstår. Med venlig hilsen Juana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.