3-årig planteforsøg afsluttes

3-årig planteforsøg med fermenterede planteekstrakter afsluttes pga. ressourcemangel.

Forsøget udføres som et feltforsøg (se mere her)

Forsøget er afsluttet før tid. Jeg har desværre måttet indse at jeg ikke har ressourcerne til at udføre den kvalitativt tilfredsstillende. Jeg er løbende blevet opmærksom på de mange usikkerheder som er en del at et feltforsøg. Disse usikkerheder kræver et langt større antal bede, hvis resultatten skal afspejle et bestemt forhold.
Ærgerligt, men ikke forgæves. Dette har været en meget lærerig oplevelse.

Selve forsøgsstykket dyrkes i år med Amager Hvidkål i et samarbejde med foreningen Frøsamlerne (se mere her).

 

2 thoughts on “3-årig planteforsøg afsluttes

  1. Hej Pia,
    Det vil jeg gerne 🙂
    For det første blev jeg bekræftet i hvor komplekst en proces det er at ville efterligne naturen. Udfordringen ligger i at vi har forventninger til det vi dyrker 🙂
    I forbindelse med kartoffelhøsten (forsøgets første afgrøde) kom jeg stærkt i tvivl om præmisserne for forsøget. Hele ideen med at foretage sig et forsøg er at indsnævre antal af ubekendte til et minimum.
    Dette forsøg var tænkt som et feltforsøg. Ud i feltet (kontra laboratorieforsøg) er planterne udsat for mange påvirkninger: temperatur, nedbør, antal soltimer, den uhomogene jordbunden (næringsevne, evne til at holde på fugt, m.m.), mikro- og makrolivet (en del kartofler blev spist af mus, snegle). Alle disse påvirkninger gør at vejningen (af kartoflerne), den eneste kontrolforanstaltning jeg råder over til en evaluering, er værdiløs.
    Årets ny forsøg er med hvidkål (gammel dansk sort). Planter jeg selv har opdyrket. Jeg har ikke formået at behandle dem sådan at de voksede ens inden de blev plantet. Hvor meget vil det påvirket udfaldet? I mellemtiden kom tørken, og enkelte snegle er dukket op. Hvad bliver de tiltrukket af: en svag plante, ekstrakten, eller er det tilfældigt, den plante der er nærmest der hvor sneglen bor? 🙂
    Kålene har det fint indtil videre. Det vil vise sig om mit skøn på deres behov for næring, vand, m.m. holder.
    Skøn, fornemmelse, erfaring, vidensudveksling, tro på bestemme teorier er de vilkår jeg har at arbejde med. Analyser, masser af analyser (humus indhold i jorden, løbende sukkerindhold i planterne, m.fl.) har jeg ikke råd til. For at dette forsøg får værdi, skal den vise en tydelig forskel. For at dette kan ske, vil det kræve, formoder jeg, ikke 8 bede men 40 bede eller flere, over mindst 3 år på forskellige steder.
    Så, den vigtigste læring jeg har med mig fra dette forsøg er hvor vigtigt det er at observere, registrere, spørge, lytte og lære af andres erfaringer, men også forholde sig kritisk og trofast til de samme grundprincipper, en dejlig modsætning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.