Efterafgrøde, hvidløg, fladekompostering, den perfekte treenighed. I år er det det fjerde år jeg benytter mig af denne kombination. Hvert år har det givet de de fineste hvidløg.

Formål.

Ideen er at så en efterafgrøde så tidligt som muligt (fra midt i august til først i september), som kan danne en stor grønmasse. Denne grønmasse vil udgøre en nærings”boost” og sikre næring og et højt-aktivt mikroliv til de små hvidløgsfede.
Sidegevinsten ved denne praksis er: opsamling af et evt. kvælstof overskud fra tidligere afgrøde (med det dertil følgende mindre udvaskning af næringsstoffer til grundvandet), en forbedret jordstruktur (efterafgrødens rødder omsættes i jorden) og et bedre mikroliv (der tilføres en ferment under processen).

Efterafgrøde.

Valget af efterafgrøde er vigtigt. Det skal være planter som vokser hurtigt, som laver en stor grønmasse, som er gode til at samle kvælstof og hurtige til at etablere et bredt og dybt rodnet. Honningurt, olieræddikke og evt. gul sennep egner sig fint. Vær opmærksom på at sennep og olieræddike tilhører kålfamilien (Jeg forestiller mig at efterafgrødens kort levetid, den hakkes og nedmuldes senest først i oktober, gør at den ikke når at blive sygdomsbærende (kålbrok), men jeg ved det ikke. Er du i tvivl, nøjes med honningurten).

Du kan læse mere om efterafgrøder på følgende links:
https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/396.html
https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/396.html
https://okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/oekologiske-efterafgroeder

Fladekompostering.

En vellykket fladekomposteringsprocessen er stærkt afhængigt af 2 vigtige faktorer: jordtemperatur (over 12 grader ) og jordfugtighed.
Derfor kan en efterårs fladekompostering ikke sås senere end 1. september.
Den vil så kunne hakkes og nedsmuldres mellem den 1-10. oktober.
Der skal nok regnes med 3-4 uger før det nedsmuldrede materiale er nok omsat til at sætte hvidløg i.
Heldigvis findes der så meget næring i selve hvidløgsfedet, at omsætningsprocessen vil kunne forsætte i lidt længere tid uden at der opstår konkurrence om brugen af kvælstof mellem hvidløgsfedet og mikroorganismerne.
En rimelig fugtig jord er også afgørende. Det nedsmuldrede materiale skal kunne omsættes uden at gå i forrådnelse.

En forrådnelsesproces kan også ske hvis den grønne masse hakkes for fint.
Når den grønmasse er velvokset, høstes den og hakkes groft. Rødderne i jorden snittes i ca. 4 cm dybdt og forbliver i jorden. Den snittede grønmasse nedsmuldres let i det øverste lag jord (4-6 cm), og der tilføres et ferment lige umiddelbart efter.
Formålet med fermentet er at sikre en stor population af “gode” mikroorganismer som sikrer en hurtig omsætning mens der stadig er “varm” i jorden (over 12 grader). Som ferment bruger jeg fermenterede brændenælder (se opskrift her), men kompost-te, hø-te eller EM (effektive mikro-organismer) kan også bruges (læs mere her).

Hvidløg

Hvidløgsfede sættes og dækkes med et brunt dække. Jeg bruger selv ålegræs.
Ca. i februar, afhængigt af temperaturen, tilfører jeg et 3-5 cm lag omsat kompost samt lidt hønsegødning. De lave temperaturer på dette tidspunkt, sikrer at det kvælstof som omsættes, bliver anvendt  af planterne til at opbygge en robust struktur og et stærkt immunforsvar.
Senere hen, når jordtemp. er over de 8 grader, vil jeg sprøjte et at afkog af padderok (se mere om plejeplanen her)