Efterafgrøde, hvidløg, fladekompostering

Efterafgrøde, hvidløg, fladekompostering, den perfekte treenighed. I år er det det fjerde år jeg benytter mig af denne kombination. Hvert år har det givet de de fineste hvidløg.

Formål.

Ideen er at så en efterafgrøde så tidligt som muligt (fra midt i august til først i september), som kan danne en stor grønmasse. Denne grønmasse vil udgøre en nærings”boost” og sikre næring og et højt-aktivt mikroliv til de små hvidløgsfede.
Sidegevinsten ved denne praksis er: opsamling af et evt. kvælstof overskud fra tidligere afgrøde (med det dertil følgende mindre udvaskning af næringsstoffer til grundvandet), en forbedret jordstruktur (efterafgrødens rødder omsættes i jorden) og et bedre mikroliv (der tilføres en ferment under processen).

Efterafgrøde.

Honningurt, efterafgrøde

Valget af efterafgrøde er vigtigt. Det skal være planter som vokser hurtigt, som laver en stor grønmasse, som er gode til at samle kvælstof og hurtige til at etablere et bredt og dybt rodnet. Honningurt, olieræddikke og evt. gul sennep egner sig fint. Vær opmærksom på at sennep og olieræddike tilhører kålfamilien (Jeg forestiller mig at efterafgrødens kort levetid, den hakkes og nedmuldes senest først i oktober, gør at den ikke når at blive sygdomsbærende (kålbrok), men jeg ved det ikke. Er du i tvivl, nøjes med honningurten).

 

 

Du kan læse mere om efterafgrøder på følgende links:
https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/396.html
https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/groengoedning/396.html
https://okologi.dk/landbrug/viden/planteavl/oekologiske-efterafgroeder

Fladekompostering.

efterafgrøde hakkes
Efterafgrøden hakkes på min efterhånden, uundværlig hjemmelavede snitter

En vellykket fladekomposteringsprocessen er stærkt afhængigt af 2 vigtige faktorer: jordtemperatur (over 12 grader ) og jordfugtighed.
Derfor kan en efterårs fladekompostering ikke sås senere end 1. september.
Den vil så kunne hakkes og nedsmuldres mellem den 1-10. oktober.
Der skal nok regnes med 3-4 uger før det nedsmuldrede materiale er nok omsat til at sætte hvidløg i.
Heldigvis findes der så meget næring i selve hvidløgsfedet, at omsætningsprocessen vil kunne forsætte i lidt længere tid uden at der opstår konkurrence om brugen af kvælstof mellem hvidløgsfedet og mikroorganismerne.
En rimelig fugtig jord er også afgørende. Det nedsmuldrede materiale skal kunne omsættes uden at gå i forrådnelse.

Fladkompostering, ferment tilførsel
Fladekomposteringsprocessen styrkes ved tilførslen af et ferment

En forrådnelsesproces kan også ske hvis den grønne masse hakkes for fint.
Når den grønmasse er velvokset, høstes den og hakkes groft. Rødderne i jorden snittes i ca. 4 cm dybdt og forbliver i jorden. Den snittede grønmasse nedsmuldres let i det øverste lag jord (4-6 cm), og der tilføres et ferment lige umiddelbart efter.
Formålet med fermentet er at sikre en stor population af “gode” mikroorganismer som sikrer en hurtig omsætning mens der stadig er “varm” i jorden (over 12 grader). Som ferment bruger jeg fermenterede brændenælder (se opskrift her), men kompost-te, hø-te eller EM (effektive mikro-organismer) kan også bruges (læs mere her).

Hvidløg

Hvidløg, 4 uger før høsten
Hvidløgene ca. 4 uger før høsten

Hvidløgsfede sættes og dækkes med et brunt dække. Jeg bruger selv ålegræs.
Ca. i februar, afhængigt af temperaturen, tilfører jeg et 3-5 cm lag omsat kompost samt lidt hønsegødning. De lave temperaturer på dette tidspunkt, sikrer at det kvælstof som omsættes, bliver anvendt  af planterne til at opbygge en robust struktur og et stærkt immunforsvar.
Senere hen, når jordtemp. er over de 8 grader, vil jeg sprøjte et at afkog af padderok (se mere om plejeplanen her)

Hvidløg, årets høst
Årets høst
Skuffejern fladkompostering
Skuffejern som jeg bruge til at skære rødder ca. 4 cm dybt når jeg fladekomposterer

 

4 Kommentarer on “Efterafgrøde, hvidløg, fladekompostering

  1. Hej Mona,
    Formål med at skære rødderne ca. 4 cm dybt er at det er det sted hvor planten får sværest ved overleve. Det betyder også at makro- og mikroorganismerne, hvis fugtigheden og temperaturen er Ok, går i fuld gang med at nedbryde rødderne, lave gange til hinanden, osv…
    jeg har udvidet indlægget med et billede af det skuffejern jeg benytter mig af.
    Bedst hilsen til dig

  2. Hej Hervé.
    Tak for grundig beskrivelse. Blot forstår jeg ikke rigtig det med, at rødderne skal snittes 4 cm under jorden. Mener du det – og hvad bruger du til at snitte med? For en kniv vil da blive mega sløv med al den jord.
    Stor hilsen fra Mona

  3. Hej Arabella, det er du velkommen til, dejligt det kommer videre i den store verden 🙂

  4. Super indlæg, Herve, ku godt tænke mig at lægge det ud på den fb side jeg har oprettet,: skovhaver og permakultur….håber det er ok.?
    Har nu liket havelab.dk fb side så må jeg se om jeg kan ta det derfra .
    Mange hilsner
    Arabella

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.