Sensommer efterafgrøde i drivhus
Hvert forår, ligeså snart jordtemperaturen i drivhuset er over de 8 grader, omkring 1. marts, sår jeg en efterafgrøde med det formål at lave en fladekompostering. Det er det drivhuset kan, de højere temperaturer gør det muligt at have planter til at vokse og til at blive omsat, så det passer med at de små tomat- og peberplanter kan sættes ind omtrent midt i maj.
Formål med fladekomposteringen her, er at sætte gang i en plantevækst, som omsættes og bliver til næring for de små planter, samt tilføre et par milliarder mikroorganismer til den videre omsætningsproces og skabe et godt vækstmiljø, når planterne sættes ind.
I år vil jeg udvide denne praksis med en sensommer efterafgrøde.
Enkelte overvejelser om drivhusets dyrkningsmiljø og biodiversitet.
Skulle jeg karakterisere dyrkningsmiljøet i drivhusene, vil jeg uden at blinke, trods at jeg senere tilføjer tagetes og basilikum, betegne det som monokultur. I begge mine drivhuse (et i glas og et i plastik), har jeg ikke mange muligheder for at regulere hverken vanding eller indeklima. Det sker som jeg nu bedst fornemmer.
Derfor var mine overvejelser allerede for nogle år tilbage, at jeg måtte styrke biodiversitet, som en måde at sikre en sund jord.
Fladkompostering viste sig at være en fin måde at gøre det på, for anvender man fladkomposteringsmetoden, betyder det også at planterødderne bliver omsat i den jord de vokser i, med de mikroorganismer de har med sig og diverse molekyler de består af. Det måtte sikre en bedre biodiversitet.
Det er denne tanke, jeg nu har besluttet mig for at arbejde videre med, ved at så en ekstra efterafgrødeblanding i slutning af august. På den måde håber jeg på at slippe for at skifte jorden ud i drivhusene i de næste mange år.
Efterafgrødeblanding:
Jeg har følgende blanding. Den skulle være hurtigt voksende, give en stor grønmasse og dette uden at overvintre.
Måske er midt i august tidligt, set i forhold til drivhusets højere temperaturer, vi får set. Det værste som kan ske er at jeg får en masse frø til næste år. Det er til at have med at gøre.
-
- Sandhavre 20 %
- Boghvede 16%
- Havre 25%
- Solsikke 10%
- Honningurt 8%
- Hvid sennep 6%
- Sæddodder 5%
- Olieræddike 5%
- Foderræddike 3%
- Oliehør 2%
Jeg har tænkt mig at udvide blanding med esparsette (ca. 5%) som overvintrer og som jeg vil lade blive frem til ca. 1 maj, hvor høsten af forårets fladkomposteringsblandingen finder sted. Den har dybe rødder og er kvælstofsamlende.
Vil du læse mere om fladekompostering i drivhuset, klik her
Spændende at sætte frø i blød i kompostvand.
Det lysegrønne kan skyldes mange forhold, hvad har du dyrket i stykket lige op til nu?
Det første jeg vil gøre er vente og se, dagene bliver kortere og koldere, omsætningen langsommere, så måske skal din rug have et par dage til at installere sig 🙂
Spændende at sætte frø i blød i kompostvand.
Det lysegrønne kan skyldes mange forhold, hvad har du dyrket i stykket lige op til nu?
Det første jeg vil gøre er vente og se, dagene bliver kortere og koldere, omsætningen langsommere, så måske skal din rug have et par dage til at installere sig 🙂
Jeg har lavet lidt udtræk af kompost, bare rørt det ud i vand og så sat rug i blød i 24 timer. Derefter udsået rugen som efterafgrøde ca midt september. Den er bare spredt ovenpå jorden og spirer nogenlunde. Men er noget lysegrøn, som om den mangler N eller andet…
Spændende, jeg tror også på at efterafgrøder kan mere end vi indtil ved, med det kræver forskning og masser af forsøg.
Har du selv nogle erfaringer med efterafgrøder?
Ang Gabe Brown og Dave Brandt: De er meget entusiastiske ang brug af mange arter af efterafgrøder i blanding. 10 eller 16 arter er perfekt og giver mer udbytte, bl.a fordi vejr og tørke har meget mindre virkning på disse “multi species covercrops” De bruger også at så efterafgrøderne flere uger inden de høster. Det ser ofte vildt ud, feks sår de soyabønner i meterhøj rug (ca 20 ton biomasse/ha) Når bønnerne så er spiret, så tromler de rugen med en rigtig tung crimper og får flotte resultater, også uden sprøjtning…
Hej John.
Jeg har erfaringer med levende rødder næsten hele året rundt: Når jeg laver fladkompostering om efterår inden jeg sætter mine hvidløg og i år for første gang da jeg fladkomposterede de overvintrede efterafgrøder.
Jeg skriver næsten, fordi fladkomposteringen tager mellem 2 og 4 uger afhængig af temperaturen og der går nogle uger inden de udlagte frø spirer.
Et alternativ kunne være at have vekslende mellemafgrøder, men det vil stille endnu større krav til sædeskiftet, som jeg synes en gang imellem, godt kan give en lidt hovedpine 🙂
Tak for henvisningerne.
Mvh. Hervé
De pløjefri landmænd siger at det er ekstremt vigtigt at bruge mange arter til efterafgrøder. Som du også siger. De siger også at der skal være levende rødder i jorden året rundt. Har du erfaringer med levende rødder året rundt? (Søg evt Gabe Brown eller Dave Brandt) Vh John
Hej Mona,
Har været heldig at få denne blanding af en økobonde.
Hej Hervé, hvor køber du havre? Jeg har ledt efter det. Jeg plejede at købe det i Solsikken, men de har det ikke mere.